Lionel Messi har udset en tidligere holdkammerat, som han ønsker at bringe til Paris Saint-Germain.

Argentinske Lionel Messi forhandler om en ny kontrakt med PSG, da hans nuværende kontrakt udløber efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Avis: Memphis Depay vil til denne klub i januar

Ifølge El Nacional er det ikke kun økonomien, han har krav til. Den argentinske stjerne har også stillet krav om, at hans tidligere holdkammerat hentes til klubben.

Konkret skulle han have et ønske om, at Jordi Alba bliver hentet til PSG – enten til sommer eller allerede i dette transfervindue.

Hvis PSG beslutter sig for, at de vil hente Alba, er det angiveligt ikke noget, som Barcelona har planer om at stille sig i vejen for.

Den spanske klub siges nemlig at være klar til at sige farvel til Alba, der har spillet fast i klubben i mange år. I stedet ønsker de at fokusere på at genopbygge truppen med yngre spillere.

Desuden lyder det fra El Nacional, at Alba skulle være åben for at blive genforenet med Messi i PSG, hvis de kan blive enige om en passende kontrakt.

LÆS OGSÅ: Xavi vil ikke have ham: Barcelona tæt på enighed med PL-profil

Da han har kontrakt frem til juni 2024, er det dog også et krav, at PSG og Barcelona kan nå til enighed om en passende pris for den 33-årige forsvarer.