Barcelona leverede endnu en fin indsats, da de formåede at besejre Granada med 0-4 i La Liga-opgøret, der blev spillet lørdag aften. Det unge forsvarstalent Oscar Mingueza var da også fint tilfreds med præstationen.

LÆS OGSÅ: Velfornøjet Koeman: “Vi var overlegne i mange faser”

De har nemlig haft deres op- og nedture i denne sæson, men det tyder på, at Barcelona går en lys fremtid i møde. De er begyndt at vise en mere stabil form, hvorfor man igen kunne glæde sig over tre point.

Mingueza var blandt dem, der leverede en flot præstation, og han blev efter kampen spurgt ind til holdets situation. Han kunne her fortælle, at spillernes motivation og vilje, hele tiden har været den samme.

“Vi arbejder, som vi altid har gjort. Træningssessionerne forløber på samme måde, men vores effektivitet udgjorde forskellen. En dag måtte chancerne jo begynde at gå ind,” sagde Mingueza, hvorefter han tilføjede:

LÆS OGSÅ: Blev skadet under opvarmingen: Barcelona kommer med status på Araujo

“Jeg er glad for sejren. Vi har været væk hjemmefra i tre kampe i træk nu. Det var vigtigt at starte kampen, som vi gjorde.”

Mingueza har haft lidt af et gennembrud i denne tid. Han dannede denne gang par med Samuel Umtiti, da Araujo begyndte at mærke noget trække op i sit lår, hvorfor han blev rådet til at sidde over.

Det kan du læse mere om herover.