Edinson Cavanis kontrakt med Manchester United udløber til sommer. Hidtil har der ikke været nogen udmeldinger om, hvorvidt han er blevet tilbudt en kontraktforlængelse. Derfor er det fortsat ikke sikkert, at han er United-spiller i næste sæson.

LÆS OGSÅ: Milan-boss efter EL-exit: Ikke fortjent

Mediet Infobae skriver, at han meget vel kan hende hos Boca Juniors i næste sæson. I hvert fald gør de alt, hvad de kan, for at bringe ham til klubben. For at det kan lykkes, kræver det dog, at hans kontrakt ikke forlænges.

Først og fremmest skulle Boca Juniors være i færd med at få en af deres udenlandske spillere til at ansøge om et argentinsk pas. Det vil nemlig gøre plads til Cavani på holdet. Derudover har de også involveret klublegende Juan Roman Riquelme i forsøget på at overbevise Cavani.

Riquelme er i øjeblikket involveret bag kulisserne i en vicepræsidentrolle. Infobae skriver, at han er i regelmæssig kontakt med Cavani, da han forsøger at overbevise ham om, at han skal slutte sig til Boca Juniors til sommer.

Det tyder desuden på, at Cavani ikke er afvisende overfor idéen om at skifte til Boca. Skulle denne transfer blive en realitet, vil han uden tvivl blive den største stjerne i deres offensiv, hvilket sandsynligvis appellerer til ham. Dog er døren endnu ikke lukket helt for yderligere et år på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Luke Shaw langer ud: Vi var forfærdelige

Han er den eneste angriber, de har, der kan bringe noget fysisk til offensiven, hvorfor de bliver nødt til at finde en afløser, hvis han rejser Det er dog meget sandsynligt, at der ikke bliver truffet endegyldig beslutning før denne sæson er færdigspillet.