Ronald Koeman har ikke lagt skjul på, at han ikke har meget tillid til Riqui Puig. Nu har han også forklaret, hvorfor Puig ikke har fået spilletid i denne sæson. Det har han ikke, selvom flere andre unge spillere har været på banen.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca nærmer sig forlængelse med Dembélé

Det vidner naturligvis om, at den hollandske træner har præferencer for andre unge spillere i truppen. Det har resulteret i, at Riqui Puig ikke har spillet ét eneste minut i denne sæson. Nu forklarer Ronald Koeman, at han forventer langt mere af ham.

“Han er nødt til at forbedre mange aspekter af sit spil,” sagde Ronald Koeman ifølge Marca på et pressemøde forud for kampen mod Granada.

“Han varmede op forleden, fordi han havde en chance for at komme på banen. Men jeg var nødt til at sende en anden ind på grund af Jordi Albas skade.”

“Han skal arbejde hårdt ligesom alle andre unge spillere,” lød det også fra den hollandske træner.

Ronald Koeman har tidligere rost flere af de unge spillere i truppen. Det inkluderer både Ansu Fati og Alejandro Balde, ligesom han har vist, at han ikke er tilbageholdende i forhold til at bruge unge spillere.

“Jeg er slet ikke bange for at bruge unge spillere, men at spille seks af dem i øjeblikket er ikke godt,” sagde Ronald Koeman.

“De vil dog deltage og få deres minutter. Det er svært at sige, hvornår de får mere spilletid. Du er nødt til at arbejde med dem. Hvis du taler om en spiller som Pedri, skal han starte,” sagde Koeman.

Riqui Puig er blevet udtaget til Barcelona-truppen i alle tre kampe i La Liga i denne sæson. Til trods for dette er det dog ikke blevet til ét eneste minut på banen.

LÆS OGSÅ: Tidligere Serie A-træner blandt ledende kandidater til at afløse Koeman

I sidste sæson blev det heller ikke til mere end 593 minutter på banen. Desuden har klubben udelukket en mulighed for at udleje ham i hvert transfervindue, siden han fik sin førsteholdsdebut i 2018/19-sæsonen.