Erling Haaland forlader Borussia Dortmund til sommer, hvor han i stedet kan kalde sig Manchester City-spiller.

I lang tid har der været tvivl om, hvor Erling Haaland vil spille i den kommende sæson. Nu er der ikke længere tvivl om det, da hans nye klub er blevet bekræftet.

LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool-stjerne åben for Barca-skifte

På Twitter har Manchester City nemlig afsløret, at de er nået til enighed med den norske stjerne, og at han skifter til klubben den 1. juli i år.

Dog skriver den engelske klub, at man fortsat mangler at få de personlige vilkår på plads, hvorfor der fortsat er tale om en principiel aftale.

Der er dog en klar formodning om, at der kommer styr på det hele. Derfor tyder alt på, at Haaland siger farvel til Dortmund og goddag til Manchester til sommer.

Ifølge Sky Sports har han desuden allerede gennemført sit lægetjek, hvilket skulle være foregået mandag i Belgien på Hospital Erasme i Bruxelles.

I forbindelse med Haalands skifte til Manchester City, kommer den engelske klub til at udløse hans frikøbsklausul, som bliver aktiveret denne sommer.

LÆS OGSÅ: Langt under frikøbsklausul: PL-klub byder på Coutinho

Der har aldrig været en konkret udmelding om, hvad denne frikøbsklausul lyder på, men der har dog været melding om, at den skulle lyde på mellem 450 og 550 millioner kroner.