Der er nu fire uger til, at FC Barcelona og Paris Saint-Germain tørner sammen i Champions League, og det er samtidig med, at der ofte florerer rygter om, at de ønsker at hente Messi.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi kan blive i Barcelona: Klubben skal møde dette krav

Paris Saint-Germains sporsdirektør, Leonardo, kunne mandag meddele, at de har Messi på listen over spillere, som man ønsker at hente til sommer.

I Paris har flere medier holdt øje med pressen i Spanien, hvor Le Parisien beretter, at Mundo Deportivo skriver, at Leonardos kommentar er et forsøg på at destabilisere Messi og Barcelona.

Det kommer i kølvandet på Mauricio Pochettino og Neymars og udtalelser, hvor de begge har indikeret, at de ønsker at Messi slutter sig til dem i Paris Saint-Germain.

Diario Sport skriver, at Paris Saint-Germain og Manchester City er de eneste to klubber, der har økonomien til at hente Messi.

LÆS OGSÅ: Paris Saint-Germain bekræfter interesse: Vi vil forhandle med Messi

Mundo Deportivo hævder, som tidligere nævnt, at det er et forsøg på at destabilisere Messi og Barcelona, men spørgsmålet er, om det kommer til at påvirke Messi.