Pierre-Emile Højbjerg bliver hyldt som en helt, da han angiveligt hjalp en fan, der var faldet om.

Lørdag aften var Pierre-Emile Højbjerg på vej hjem fra Tottenham Hotspur Stadium, hvor han og resten af mandskabet netop havde tabt 0-3 til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Var en del af Koemans planer: Nu vil Barca sælge ham

Ikke nok med det, så skulle det hurtigt vise sig, at det ikke blev en helt normal tur hjem fra stadion for den danske midtbanespiller.

Ifølge det britiske medie Daily Mail opdagede den danske landsholdsspiller nemlig, at en fan var kollapset uden for stadion. Det fik Pierre-Emile Højbjerg til at stoppe sin bil og skynde sig ud for at tilbyde sin hjælp. Det skriver Bold.

Flere personer, der overværede episoden, har efterfølgende hyldet danskeren, fordi han blev på stedet, indtil der kom lægehjælp til den fan, der var kollapset, som efterfølgende blev kørt på hospitalet.

Højbjerg var dog ikke selv meget for hyldesten, og ifølge Daily Mail var han hurtig til at nedtone situationen. Den danske stjerner mener nemlig, at ‘han blot gjorde det, alle ville gøre’, lyder det fra den britiske avis.

Tilsyneladende er episoden dog gået viralt, og det har ført til, at han også hyldes som helt på de sociale medier. Det vides ikke, hvordan det er gået for den kollapsede fan, da hospitalet ikke har ville udlevere oplysninger om patienten til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Conte har udset sig første signing: Ham vil han hente til Tottenham

Højbjerg er ikke den første Tottenham-spiller, der har været hurtig til at tilbyde sin hjælp. For blot to uger siden faldt en tilskuer nemlig om på St. James Park, hvor både Eric Dier og Sergio Reguilon var hurtige til at hjælpe, hvilket reddede mandens liv.