Paris Saint-Germain-delegationen ankommer til Barcelona, da de skal forberede til morgendagens opgør mod FC Barcelona i Champions League-opgøret, der bliver spillet på Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Medier: United er favoritter til at hente Serie A-profil

Og i går kunne man høre, at Mauricio Pochettino er meget optimistisk forud for opgøret

“Vi har naturligvis nogle ideer og planer for, hvordan vi skal angribe og stoppe Barcelona Vi har også tillid til, at vores spillere gør deres arbejde bedst muligt, så vi får et positivt resultat,” sagde han til UEFA.com.

Han lagde heller ikke skjul på, at han har fulgt Ronald Koemans arbejde meget tæt, og han lægger heller ikke skjul på, at Barcelona i øjeblikket er i en forandringsproces.

“Jeg har set hele den udvikling som Barcelona har været igennem, efter at Ronald Koeman tog over. Det er klart at klubben er i en forandringsproces og et nyt kapitel. Lige så snart Ronald ankom, har han arbejdet for at finde den måde holdet fungerer bedst på. Han har udført sine ideer i praksis.”

Han fortæller slutteligt, at der ikke vil være tid til taktisk træning i Barcelona, da de vil fokusere på det fysiske og mentale.

LÆS OGSÅ: United-profil: “Det eneste, jeg har savnet i år, er trofæer”

“Vi skal være godt forberedt på Barcelona og det vil vores hold være. Vi må se når vi ankommer til hotellet hvordan hver enkelt spiller har det. Der er ikke tid til taktisk træning, så vi koncentrerer os om det fysiske og den mentale. Vi skal kunne håndtere flere forskellige situationer. Målet er at spillerne føler sig sikre med forskellige systemer.”