Der er ikke længere meget, der ser ud til, at det bliver til mere end blot en enkelt sæson i Barcelona for Miralem Pjanic.

LÆS OGSÅ: Ærlige Pedri: Her skal jeg forbedre mig

I løbet af de seneste uger har han været kædet sammen med en række forskellige klubber. Blandt andet har flere medier skrevet om en potentiel retur til Juventus.

Det ser dog ud til, at Juventus ikke er ene om at have interesse for Barcelona-spilleren. Flere franske medier skriver nemlig, at Paris Saint-Germain også udviser interesse i den bosniske midtbanespiller. Angiveligt skulle de gå målrettet efter at hente den erfarne herre.

Pjanic har ikke haft succes med at etablere sig som en fast del af truppen i Barcelona. På baggrund af dette ser det ud til, at både spiller og klub har et ønske om, at han finder nye græsgange i løbet af sommeren.

Den bosniske midtbanespiller blev hentet til Barcelona fra Juventus, og nu tyder det på, at et skifte den modsatte vej kan blive aktuelt. Juve-træner Massimiliano Allegri skulle nemlig være klar til at byde Pjanic velkommen på ny i den Torino-baserede klub.

Som tidligere angivet, ser det dog ikke ud til, at Juventus er ene om at have en interesse for Pjanic. Ifølge flere franske medier er PSG nemlig også en del af kampen om at sikre sig Pjanics underskrift forud for den kommende sæson.

Angiveligt skulle det være PSG-træner Pochettino, der har bedt sin klub forespørge på den 31-åriger bosnier, da han mener, at han vil kunne styrke den franske midtbane. De har netop hentet Wijnaldum til den offensive del af midtbanen, mens Pochettino mener, at Pjanic vil kunne varetage den defensive del af midtbanen.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub vil have Aleñá og Braithwaite i bytte for Jordi Alba-afløser

Barcelona, der meget gerne vil skille sig af med Pjanic denne sommer, er sandsynligvis kun glade for, at der er stor interesse for ham. Det vil nemlig gøre det lettere at sælge ham til en fornuftig sum penge.