Præsidentvalget i Barcelona er lige om hjørnet, og det får flere kandidater til at love stjernesigninger til højre og venstre, hvis de skulle komme til magten. Det gælder dog ikke Victor Font, som i stedet vil holde fokus på egne rækker.

Han er blandt favoritterne, da han skiller sig ud fra mængden.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger Joan Laporta at holde Messi i FC Barcelona

“Det er valgkampagnetid, så det er meget normalt at høre om alle de populære navne i relation til Barca, men tilhængerne er kloge. De ved, at det for første gang i historien, ikke er tiden til at love store, overraskende navne,” siger Font indledende.

“Nu er det tiden til skabe interessen fra andre vinkler. Der er en ny generation i støbeskeen, som fortjener ansvar, og at der er de bedste betingelser for, at der bliver truffet beslutninger med Barcas bedste i øje,” fortsætter han.

Hvad skal der blive af Messi?

Han satte herefter nogle ord på Messi-situationen, hvor han siger, at de tror på, at han forbliver i Barcelona. Messi har også selv sagt, at han ser frem til tingene, som Barcelona går i møde, hvorfor han måske ender med at blive.

Det kan du læse mere om herunder.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi snakker ud: “Jeg havde det dårligt”

Han vil dog ikke holde på Messi, hvis det kommer til stykket, hvor han har et brændende ønske om at forlade klubben. Han vil nemlig bevare den gode relation.

“Hvis vi når til det punkt, at vi har en mundtlig aftale med en spiller som Messi, som har gjort sig fortjent til retten til selv at bestemme hvad han vil, så vil vi være ved hans side og være sikre på, at han forlader klubben med den største og bedste afsked nogensinde set, så vi kan sørge for at forholdet til spilleren forbliver godt i lang tid fremover,” siger Victor Font slutteligt.