Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er den bedste sæson, FC Barcelona og Ronald Koeman har gang i. Det ændrer dog ikke på, at Joan Laporta, der er en af favoritterne til at vinde præsidentvalget i FC Barcelona, mener at man bør støtte op omkring den hollandske træner.

LÆS OGSÅ: Kun to præsidentkandidater i FC Barcelona har underskrifter nok

Både spillerne og deres præstationer har været meget ustabile i løbet af det seneste halve år. Det har medført, at de har spillet en historisk dårlig sæson indtil videre. Det er selvfølgelig noget, som Ronald Koeman har fået stor kritik for, men nu mener Joan Laporta, at det må være nok. I stedet bør man støtte op omkring den hollandske træner.

“Resultaterne og spillet vil kun give en lille margin af tillid, det er sådan fodboldverdenen fungerer. Jeg vil dog støtte Koeman og ikke gøre klubben ustabil,” fortæller den populære præsidentkandidat, og fortsætter:

“Vi har haft flere tilbagefald i ligaen, men der mangler stadig mange kampe. Desuden vil det at være blandt de sidste 16 i Champions League give os styrke,” siger han også.

Han har desuden også udtalt sig om præsidentkandidat Victor Font, og hans seneste udspil, der er baseret på at give Xavi og Jordi Cryuff fremtrædende roller i Barcelona:

LÆS OGSÅ: Koeman åbner op: Det mener han om Messi-situationen

“Jeg respekterer forslag fra andre kandidater og håber de er rigtige, men jeg er her ikke for at kommentere på deres udspil,” runder han af.