Manchester United har flere forskellige spillere udlejet til andre klubber på nuværende tidspunkt. En af de spillere, der er lejet ud i øjeblikket, er Andreas Pereira. Han har været på flere forskellige lejeophold gennem årene, og er på nuværende tidspunkt på endnu ét.

LÆS OGSÅ: Utilfreds Matic med appel til United-truppen

Manchester United har nemlig lejet den 25-årige midtbanespiller til Lazio. Han har dog ikke just væltet sig i spilletid i Serie A-klubben, hvor det ikke er blevet til mere end 16 optrædener i Serie A i denne sæson.

Da han ikke bliver brugt i et omfang, der giver mening, har den italienske klub derfor heller ikke i sinde at skrive en permanent kontrakt med Andreas Pereira. Det handler dog ikke blot om den begrænsede spilletid, men også om, at prisen er for høj. Det skriver det engelske medie Daily Star.

Efter sigende har De Røde Djævle valgt at forlange en sum på 21 millioner pund for Andreas Pereira. Det er svarende til 181 millioner kroner, og det er altså i overkanten for Lazio – især som følge af, at de aldrig rigtig har fået ham integreret på holdet.

LÆS OGSÅ: Han var seneste spiller til at foretage ‘det forbudte skifte’: Nu er han død

Det betyder selvfølgelig, at det tyder på, at den 25-årige Andreas Pereira er på vej tilbage til Manchester United efter endnu et lejeophold. Tidligere har han også været lejet ud til både Granada og Valencia.