Jamie Redknapp er overbevist om, at Arsenal-stjernens bedste år ligger bag ham. Det så da også sådan ud, da man så Pierre-Emerick Aubameyang løbe rundt på banen mod Manchester City i deres Premier League-opgør.

LÆS OGSÅ: For første gang i historien: Cristiano Ronaldo sætter ny vild rekord

Han var nemlig stort set ikke involveret i kampen, og Redknapp kan kun fremhæve to episoder, som han husker ham for; Da han blokerede et skud fra sin holdkammerat, Bukayo Saka, mens han stod offside, og at han blev fysisk domineret af John Stones i en duel.

Og han mener ligeså, at man begynder at se mere og mere af sidstnævnte situation. Redknapp oplever, at man i højere grad ser Aubameyang bliver hundset rundt med af forsvarsspillerne, som han heller ikke længere kan løbe fra.

“Aubameyang har passeret sin bedste tid. Han skal nok stadig have sine momenter, hvor han scorer hattricks, men når jeg ser ham spille nu, er det som om, han har mistet sine superkræfter,” siger Redknapp til Sky Sports.

“Da han netop var ankommet til Premier League, så jeg ham løbe forbi spillere. Nu ser jeg en spiller, som ser ud til at blive hundset rundt med.”

LÆS OGSÅ: Scholes udskammer United-spiller: Han er ved at blive et problem

Arsenal ligger aktuelt på tiendepladsen i Premier League, hvor man har elleve point op til West Ham, der befinder sig på fjerdepladsen. Der skulle dog fortsat være stor opbakning til Mikel Arteta i trænersædet i Arsenal.