Ronald Koeman har holdt pressemøde forud for kampen mod Osasuna. Han siger, at den bedste måde at hylde Maradona, ville være ved at spille godt.

Ronald Koeman lægger dog ikke skjul på, at det ikke bliver nemt for dem mod Osasuna. Han siger sågar, at det bliver svært, da de forsvarer sig meget godt.

Han sætter derfor nogle ord på sit mandskab, hvor han siger, at det er tvivlsomt, at Sergino Dest kan spille. Han siger dog også, at Frenkie de Jong og Messi er klar, efter de fik en pause mod Dynamo Kiev.

“Vi må vente til i morgen med at finde ud af, om Sergino Dest er klar. Han trænede med ved dagens træningspas, men vi ved det med sikkerhed i morgen.”

Barcelona kommer nemlig ud til kampen med en 4-0-sejr over Dynamo Kiev i baggagen, hvor mange af de unge brillerede. De skal derfor forsøge at ride videre på bølgen, når de i morgen møder Osasuna i La Liga.