Portugal måtte søndag aften forlade EM. Her tabte de nemlig 1-0 til Belgien, som derfor har sikret sig yderligere avancement i den prestigefyldte turnering.

LÆS OGSÅ: Belgisk klub vil hente Jens Stryger

Til trods for, at han spillede en rigtig god kamp, var der ikke meget at stille op for portugisernes klare stjerne Cristiano Ronaldo.

Han blev sat på en prøve af det stærke belgiske forsvar, som leverede en rigtig god præstation gennem det meste af kampen. Selvom der var gode aktioner fra begge sider, var det i sidste ende det belgiske mandskab, der trak det længste strå.

Det er dog ikke Cristiano Ronaldo, der bliver langt ud efter af den irske tidligere midtbaneprofil Roy Keane, som især er kendt for sin tid som aggressiv Manchester United-spiller.

Derimod er det en helt anden portugiser, som han har langet ud efter kampen. Han gjorde det nemlig klart, at han ikke syntes, at den unge Joao Felix gjorde meget væsen af sig på banen. Faktisk gik han så langt, at han kaldte ham for ‘en bedrager’.

“Han er en bedrager! Dit land har brug for dig. Han kommer ind, ram dog målet! £100 millioner? Hvis jeg var Ronaldo, ville jeg komme efter ham i omklædningsrummet,” sagde Keane om det portugisiske talent ifølge ITV Football.

LÆS OGSÅ: Selvkritisk Matthijs De Ligt: Vi tabte på grund af mig

I og med, at Portugal ikke formåede at besejre Belgien, er det nu det belgiske mandskab, der kan se frem til at skulle spille kvartfinal. Det skal de på fredag, hvor de tørner sammen med Italien i den første kvartfinale ved dette års EM.