Hvis Manchester United skal gøre sig forhåbninger om at købe den 30-årige Atletico Madrid-spiller Kieran Trippier, slipper de ikke billigt. Det står klart, da Atletico Madrid har afsløret, hvad de forventer at skulle sælge ham for.

LÆS OGSÅ: Chokerende afsløring: Barca-spiller vil lave ‘det forbudte skifte’

Skal de tage afsked med Trippier denne sommer, bliver det ikke for mindre end 300 millioner kroner. Det er nemlig, hvad hans frikøbsklausul lyder på – og de vil ikke acceptere mindre. Det skriver den spanske avis Marca.

Dermed har den spanske topklub sendt et klart signal til Manchester United om, at han ikke sælges for enhver pris. Det vidner også om, at La Liga-klubben gerne ser, at han bliver i Madrid.

I de seneste uger har flere medier dog skrevet om, at han selv har et ønske om at skifte til Premier League. Det er ikke blevet konkretiseret, at det skal være De Røde Djævle, men de menes dog at være favoritter til at hente Trippier.

Da han i sin tidligere kontrakt havde en klausul om automatisk forlængelse, forlængede den 30-årige englænder for nylig sin kontrakt med Atletico Madrid. Derfor er han nu på kontrakt med klubben frem til 2023.

Marca mener desuden at vide, at Trippier vil stille krav om lønforhøjelse, såfremt et salg til Manchester United ikke bliver aktuelt.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er Messis årsløn efter lønnedgang

Skulle det ske, at Trippier bliver solgt til De Røde Djævle, vil det ikke være hans første periode i Premier League. Han spillede nemlig for Tottenham fra 2015 til 2019, hvorefter han blev solgt til Atletico Madrid.