Barcelona forsøger fortsat at skille sig af med Samuel Umtiti, men det har vist sig at være vanskeligt.

Den franske forsvarer har nemlig ikke fået meget spilletid, og har endda også en meget bekymrende skadeshistorik.

LÆS OGSÅ: Spansk klub vil leje Braithwaite

Det har medført, at der ikke er mange klubber, der har interesse i ham. Barca vil dog rigtig gerne af med ham, da han er en løntung herre.

Ifølge GOAL har Umtiti, der har kontrakt frem til juni 2026, intet mindre end 52 mio. euro til gode i klubben. Det er svarende til mere end 386 millioner kroner.

Ud af de 52 mio. euro, er det dog kun 40 mio. euro (297 mio. kroner), der er fast løn. De sidste 12 mio. euro er bonusser, som sandsynligvis ikke kommer til at blive udløst.

LÆS OGSÅ: Andreas Christensen hyldes af spansk presse

Det ændrer dog ikke på, at det er dyrt for Barcelona at have ham på lønningslisten. Netop derfor ser de gerne, at han bliver sendt videre til en ny klub denne sommer.