I et sidste interview, hvor Sergino Dest tager afsked med sin tidligere klub, Ajax, forklarer han, hvad der resulterede i, at han valgte Barca.

I denne forbindelse giver han udtryk for, at en af de primære årsager til, at han valgte FC Barcelona, var fordi de havde en hollandsk træner (Ronald Koeman).

Han understreger dog, at det i lige så høj grad handler om, at han er af den opfattelse, at han har størst chance for at få spilletid i den spanske klub.

Dest er også blevet interviewet af den tidligere hollandske fodboldspiller, Andy van der Meyde. I dette interview fortalte den 19-årige højreback, der er amerikansk, men født i Holland, at han ville vælge Barcelona eller Real Madrid.

Her er det værd at huske på, at Barcelona, brugte flere uger i forhandlinger med det hollandske hold, før de kunne bekræfte, at de havde underskrevet en aftale med det hollandske talent.

En af de største forhindringer var at overbevise Dest om, at det var det rette valg. Barcelona var nemlig ikke den eneste klub, der var interesserede i det amerikanske talent. Bayern München ønskede bl.a. også at hente ham til Tyskland.

Det ser dog ud til, at Ronald Koemans arbejde har været vigtigt for at hente Dest til Catalonien. Desuden vil det – med garanti – give Dest mere mod og selvtillid, at have en hollandsk cheftræner.