Simon Kjærs kontrakt med AC Milan udløber til sommer, og nu åbner han op omkring sin fremtid

Simon Kjærs tid i AC Milan kan reelt set lakke mod enden. Hans nuværende kontrakt med den italienske klub udløber nemlig til sommer næste år.

LÆS OGSÅ: Fire Barca-spillere tjente 10,5 mia. kr. på fire år

Til trods for, at der er kort tid til, at han står uden kontrakt, er der endnu ikke taget hul på nye forhandlinger. Det har han for nylig forklaret til pressen, skriver GOAL.

Her sagde han dog, at han er åben for at tage hul på nye forhandlinger med AC Milan. Det tyder derfor på, at Simon Kjær er glad for sin tilværelse i Milano, hvorfor han gerne ser, at han kan nå til enighed om en ny kontrakt.

“Jeg er ikke tættere på en fornyelse med Milan, men jeg er stadig ekstremt glad for at spille for Rossoneri,” sagde Simon Kjær, der i øjeblikket er på landsholdslejr med det danske landshold, som på lørdag spiller mod Moldova.

LÆS OGSÅ: Premier League-spiller anholdt: Mistænkes for seksuelt overgreb

“Jeg har det godt, jeg kan lide at spille og nyder livet i Milano. Klubben kender min holdning. Når de vil løse sagen, ved de, at de kan ringe til mig,” lød det også fra den danske forsvarer.