Xavi har et godt øje til flere spillere, som han vil hente til FC Barcelona til sommer. En af dem kan han dog få svært ved at hente til Spotify Camp Nou.

Der er ikke meget, der ser ud til, at det vil være muligt for Xavi at hente Martin Zubimendi til sommer. Det skyldes, at den unge spiller har et helt andet skifte i tankerne.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Barca efter Messi-rygter: Det er en afledningsmanøvre

Faktisk har han fået mulighed for at forlade La Liga i denne sæson, da Arsenal skulle være klar til at betale hans frikøbsklausul, der lyder på 60 mio. euro (ca. 450 mio. kr.).

Til trods for, at han skulle have et ønske om at skifte til Premier League, har han dog valgt at afvise tilbuddet fra Arsenal, da han ikke vil skifte midt i sæsonen.

Ifølge Mundo Deportivo handler det ikke om, at han i stedet vil til Barcelona, som også har et godt øje til ham. Derimod handler det ene og alene om, at han vil spille sæsonen færdig i Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: Fem storklubber kæmper om Jude Bellingham

Skulle det vise sig, at en ny mulighed for at skifte til Premier League skulle byde sig til sommer, er han ifølge den spanske avis klar til at tage imod dette.