Manchester United formåede at hente en 4-0-sejr hjem over Real Sociedad, da man spillede Europa League i Torino. Det har dog derimod haltet hjemme i England og Premier League, hvor man blot har hentet fire point i de seneste fem kampe.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

De seneste fem kampe er blevet til tre uafgjorte, et nederlag og én sejr.

Det har derfor ikke været nogen pointhøst for Manchester United, men spørger man United-manager Ole Gunnar Solskjær, så har man stadig meget selvtillid.

“Selvfølgelig hjalp det (sejren over Sociedad, red.) på det. Selvtilliden er høj. Sejren var et stort boost for moralen hos drengene,” iger Solskjær til Uniteds officielle hjemmeside. 

Manchester United skal i aften møde Newcastle, når de gæster Old Trafford, og det ser ud til, i hvert fald på papiret, at det bliver en sejr, men Ole Gunnar Solskjær vil ikke bide sig sikker.

LÆS OGSÅ: Manchester City slår fast: Vi har ikke kontakt med Messi

“Alle kampe i Premier League er svære. Vi skal ville det mere end dem, løbe mere end dem og vi har spillerne med den kvalitet til det, så forhåbentlig kan vi tage de tre point,” fortæller Solskjær.