FC Barcelona har flere gange set en talentfuld spiller forlade La Masia, hvorefter de har hentet spilleren retur. Det forsøgte de også at gøre denne sommer, hvor de prøvede at bringe Dani Olmo tilbage til klubben, hvilket de ikke havde succes med.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid holder øje med Manchester United-profil

Det er dog ikke blot Camp Nou-klubben, der viste interesse for den 23-årige spanske spiller. Han var derimod på radaren i flere af de største klubber i Europa – og det er han tilsyneladende stadigvæk.

Den catalanske avis Sport skriver, at han også er på radaren i Manchester United, Juventus og Bayern München. Ser man udelukkende på det økonomiske aspekt, kan det blive vanskeligt for Barcelona at hente den talentfulde midtbanespiller.

I slutningen af sommerens transfervindue forsøget Barcelona at hente Olmo til Camp Nou. Det lykkedes dog ikke for dem, da de ikke var villige til at betale 75 millioner euro for midtbanespilleren, som blev forlangt af tyske RB Leipzig.

Nu er der forlydender om, at den catalanske klub har i sinde at forsøge at hente ham i januar igen. Hvis de ikke formår dette, vil de prøve næste sommer. Det forventes dog ikke, at de har råd til for alvor at komme med et stort bud, før næste sommer.

LÆS OGSÅ: Koeman er kommet under luppen: Her bliver hans fremtid afgjort

Som angivet tidligere kan Barcelona ikke lege med på det økonomiske niveau, som de andre klubber, der har interesse for Olmo, men de har dog den fordel, at han er catalaner og har en fortid på La Masia. Han skulle desuden selv har udtrykt, at han har et ønske om spille for Barca.