Det er ikke nogen hemmelighed, at Ter Stegen var afgørende i FC Barcelonas kamp mod Sevilla, da han reddede et straffespark ved stillingen 1-0.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Jeg kan ikke bede mit hold om mere”

Da han udtalte sig til pressen efter opgøret, lagde han ikke skjul på, at han var glad for, at han kunne hjælpe holdet. Samtidig fortalte han også, at de er meget glade for at være i pokalfinalen, som han selvfølgelig også meget gerne vil vinde.

Ser man bort fra, at han reddede et vigtigt straffespark, havde den tyske målmand faktisk ikke meget at lave i semifinalenkampen mod Sevilla. Det var derfor primært i forbindelse med straffesparket i anden halvleg, at der var brug for ham. Her lykkedes det ham nemlig at redde den bold, som Ocampos sendte afsted mod mål.

“Hvis de havde scoret et mål, ville det blive kompliceret for os. Det er altid godt at kunne hjælpe holdet med straffesparket, selvom det er noget af et lotteri,” sagde den tyske keeper efter kampen, hviolket han fulgte op med:

“Vi spillede en komplet kamp og vi fortjente sejren. Holdets indstilling var rigtig god og det var også nødvendigt.”

Herefter fortalte han, at Barca er meget tilfredse med den aktuelle situation, og at de begynder at tro på sig selv igen.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Jeg kan ikke bede mit hold om mere”

“Vi er meget tilfredse med den aktuelle situation. Vi begynder at tro på det vi laver. Vi bliver hele tiden bedre og vi håber at kunne vinde denne titel,” sagde han også.