Premier League er en liga, der byder på rigtig mange dygtige spillere. En af dem, der særligt har gjort sig bemærket i denne sæson, er Wolves’ portugisiske kantspiller Pedro Neto. I denne sæson er det nemlig blevet til fem mål og fire oplæg i 29 kampe.

LÆS OGSÅ: La Liga-klub kræver over 1 milliard for Manchester United-transfermål

I denne sæson har den 21-årige Pedro Neto tilmed spillet i samtlige af Wolves’ kampe i Premier League. Dette kombineret med hans flotte præstationer har medført, at flere store klubber er begyndt at vise interesse for den unge portugiser.

Dette er blevet skrevet af flere medier, men blev oprindeligt afsløret af journalisten Duncan Castles. Det luftede han for første gang i sin egen podcast Transfer Window Podcast.

Her sagde han, at Manchester City i lang tid har holdt øje med Wolves’ Adama Traoré, men dette fokus har de dog skiftet. Det er sket i løbet af denne sæson, hvor de i stedet har fået øjnene op for Pedro Neto, som må siges at have haft en rigtig god sæson.

Efter sigende skulle Manchester City se en stor værdi i Netos potentiale. Dette finder de angiveligt mere interessant end Adama Traoré. Hvis en af de to Manchester-klubber vil gøre alvor af deres interesse, skal de betale en pris på omtrent 35 mio. euro, som Transfermarkt sætter hans værdi til.

LÆS OGSÅ: Lækket: Her er Manchester Uniteds nye hjemmebanetrøje

Hertil afslørede Castles også, at det ikke blot er City, der er interesseret. Som angivet tidligere, holder De Røde Djævle nemlig også øje med Neto. De har nemlig udset sig ham som en mulighed på højre kant. Neto blev hentet til Wolves fra italienske Lazio i 2019.