Joan Laporta har et meget klart mål om at sende flere spillere videre fra klubben denne sommer. Det ønsker han at gøre, da der er spillere i overskud, ligesom klubben er i finansielle problemer.

LÆS OGSÅ: Barcelona kæmper om Ligue 1-spiller med Arsenal og Liverpool

Det er dog ikke alle spillere, der er lige lette at overbevise om, at de skal finde nye græsgange. Derfor oplever Barcelona-præsidenten problemer med at sælge eller udleje spillere, selvom det er klubbens ønske.

En af de spillere, de ønsker at sælge, er franske Samuel Umtiti. Det er nemlig meget tydeligt, at han ikke er en del af Ronald Koemans planer. En ny indikation af dette kom lørdag, da Umtiti ikke fik spilletid i kampen mod Stuttgart.

Den catalanske klub lægger ikke skjul på, at de er meget ivrige efter at sælge den franske forsvarer. De har dog endnu ikke modtaget et konkret bud på ham. Desuden gør spilleren selv det ikke lettere for Barcelona at sælge ham.

Ethvert hold, der har vist sig villige til at handle med Barcelona, er kun interesserede i et lejeophold, lyder det fra flere medier. Desuden stiller disse klubber også et krav om, at Blaugrana går med til at betale en del af Umtitis høje løn.

Transfervinduet lukket om en måned, og Barca ser ikke ud til at være kommet ét skridt nærmere et salg af Umtiti. Derfor tyder det mere og mere på, at han fortsat vil være en del af Barca-truppen i den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Video: Memphis Depay scorer fantastisk mål i venskabskamp

Bliver han i klubben, bliver det dog sandsynligvis til endnu en sæson på bænken. I 2020/21-sæsonen fik han kun 827 minutter på banen på tværs af 16 kampe. Det vidner om, at Ronald Koeman bestemt ikke har tillid til, at den franske forsvarer kan præstere, når det gælder.