UEFA velkommer Super League-klubber: “De er tilbage i folden nu, og de har meget at tilbyde”

Det var nogle voldsomme ord, der kom fra UEFA’s præsident Aleksander Ceferin, da han tog bladet for munden. Han fik nemlig muligheden for at knytte nogle ord til ledelsen og ejerne af de klubber, der støttede idéen om at etablere den såkaldte Super League.

LÆS OGSÅ: Super League kollapser: Alle Premier League-storklubber har trukket sig

Der var blandt andet mange, der fangede, at han langede ud efter Ed Woodward, Manchester Uniteds viceformand, som han endte med at kalde en slange.

Den raserende storm, som han slap fri, skulle dog ikke længere være så voldsom. Han skulle nemlig være glad for, at man igen har fået storklubberne tilbage i folden. Ceferin har været klar til at byde dem velkommen tilbage, så de igen ville få muligheden for at være en del af Champions League og Europa League.

Han kom da også med en begrundelse for, hvorfor man allerede har valgt at acceptere, at man har dem tilbage i folden. Han gav først og fremmest udtryk for, at han var glad for at se, at klubberne kom frem til denne samme konklusion og dermed indså, at man var forkert på den.

Ceferin har dog også en dyb respekt for dem, der tør indrømme, at man har begået en fejl.

”Det er beundringsværdigt, når man indrømmer sine fejl, og disse klubber har lavet en fejl. De er tilbage i folden nu, og de har meget at tilbyde. Ikke kun til vores turneringer, men til europæisk fodbold som helhed,” siger Ceferin ifølge Simon Stone fra BBC.

”Det er vigtigt, at vi bevæger os videre sammen og bygger videre som en samlet enhed.”

LÆS OGSÅ: Medie: Joan Laporta vil hente Barca-ikon tilbage til klubben

Det kan virke overraskende for nogen, at man ikke allerede er nået frem til en straf. De skulle dog være i gang med at diskutere mulige konsekvenser, hvorfor man umiddelbart kan forvente, at der kommer til at være konsekvenser for den arrogante grådighed, som klubberne udviste.