Erling Haaland er verdens mest værdifulde spiller i øjeblikket. At dette gør sig gældende, er næppe en overraskelse for nogen. Han er en ung, men dog allerede yderst etableret spiller, der har potentiale til at blive en af historiens bedste fodboldspillere.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil sende to spillere til Dortmund i bytte for Erling Haaland

Dog er han ikke ene om at besidde titlen som den mest værdifulde spiller i verden. Det er nemlig en titel, som han deler med Manchester United-spiller Marcus Rashford. Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man kigger på listen fra CIES Football Observatory.

Fodboldanalyseinstituttet vurderer nemlig, at både Marcus Rashford og Erling Haaland har en værdi, der lyder på mellem 150 og 200 millioner euro. Her er der både taget højde for deres evner, deres alder samt varigheden af deres nuværende kontrakter med hhv. Manchester United og Dortmund.

LÆS OGSÅ: Manchester United har lovende League One-teenaer på radaren

Herunder kan du se hele top 10-listen, hvor man kan se, at Marcus Rashford får selskab af flere andre stjerner fra Premier League.

  • 10. Frenkie de Jong – Værdi: €90-120 millioner
  • 9. Alphonso Davies – Værdi: €90-120 millioner
  • 8. Trent Alexander-Arnold – Værdi: €90-120 millioner
  • 7. Timo Werner – Værdi: €90-120 millioner
  • 6. Bukayo Saka – Værdi: €120-150 millioner
  • 5. Kylian Mbappe – Værdi: €120-150 millioner (hans kontraktvarighed påvirker værdien)
  • 4. Phil Foden – Værdi: €120-150 millioner
  • 3. Joao Felix – Værdi: €120-150 millioner
  • 2. Erling Haaland – Værdi: €150-200 millioner
  • 1. Marcus Rashford – Værdi: €150-200 millioner