Manchester United led en hård skæbne, da man endte med at blive sendt ud af Champions League efter den sidste kamp mod RB Leipzig i gruppespillet. Det betød, at man i stedet skulle kaste sig over Europa League, hvor man derimod har vist forholdsvist flotte takter.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga

De formåede torsdag aften at kvalificere sig til semifinalen af Europa League, da De Røde Djævle slog Granda med 2-0 på hjemmebane. De sikrede sig dermed avancement med en samlet sejr på 4-0.

Manchester United-stjernen Paul Pogba blev dog udskiftet i pausen, hvilket var en taktisk beslutning fra United-manager Solskjærs side. Pogba var nemlig blevet tildelt et tidligt gult kort, hvilket kom efter blot 17 minutters spil.

Og Pogba lægger ikke skjul på, at han er uenig med dommeren og kendelsen.

“Det gule kort var uheldigt. Det var ikke et gult kort, hvis du spørger mig, men det må jeg acceptere. Vi vandt kampen, og det var det vigtigste.”

“Jeg vidste, der var frispark umiddelbart efter. Jeg så, at alle spillerne prøvede at få mig ud. Det var bedre at komme ud, før jeg fik et rødt kort,” siger Pogba til BT Sport.

LÆS OGSÅ: Medie: United har fastsat prisen for Jesse Lingard

Pogba kan dog brøste sig af at have lagt op til første scoring til Edinson Cavani, som var manden, der sendte bolden i nettet, mens det andet mål kom efter Granadas Jesus Vallejo sendte bolden i eget net.