Xavi er ikke i tvivl om, hvem der er den bedste træner i verden – og det er ikke ham selv, han peger på.

I et nyt interview med Times Sport har Xavi fortalt om, hvem han ser som den bedste træner i verden – og her det ikke sig selv, han har valgt at pege på.

Derimod er det en træner, som han både har spillet sammen med, og som han har spillet under. Det er nemlig ingen ringere end Pep Guardiola, han har udpeget som den bedste træner.

“Guardiola er klart den bedste træner. Jeg spillede under ham, og forskellen med alle de andre trænere, og jeg inkluderer mig selv, er kæmpestor. Pep er et geni i enhver forstand af ordet. Han er ikke menneskelig. Han er anderledes – helt anderledes,” lød det fra ham.

Han slog også fast, at han ikke er overrasket over, at den spanske træner har haft så stor succes i Premier League, som han har haft.

“Jeg har haft ham som holdkammerat og som træner, og jeg er ikke overrasket over noget, han har opnået i England, for jeg vidste, at han ville klare det,” sagde han.

“Jeg spillede og tænkte: ‘Vi burde gøre det her, fordi de bevæger sig sådan’, og da vi gik ned i omklædningsrummet, sagde Pep præcis, hvad jeg havde tænkt.”

“Det var også fantastisk, hvordan han forberedte sig til kampene. Det han fortalte dig ville ske, skete altid. Jeg har lært meget af ham.”