Der er en klar forventning om, at Barcelona siger farvel til flere spillere til sommer. Fire af dem er allerede blevet bedt om at finde en ny klub.

Xavi har planer om at rydde ud i truppen denne sommer. Der er mange spillere på bænken, som han ikke bruger eller har tillid til, og der er planer om at hente flere nye spillere til.

LÆS OGSÅ: Manchester United forhører sig om Barca-forsvarer: Dette kræver de for ham

Af denne grund har den spanske træner allerede gjort det klart for fire spillere, at de ikke skal forvente at få mere spilletid, og at han derfor vil anbefale dem at finde en ny klub.

Ifølge det spanske medie Fichajes skulle det drejer sig om Oscar Mingueza, Riqui Puig, Samuel Umtiti og Martin Braithwaite.

Mingueza er tredjevalg på positionen som højreback, og er derfor ikke nødvendig for Xavi. Dette vil kun være endnu mere gældende, såfremt den spanske klub henter Azpilicueta i Chelsea.

For Riqui Puig gælder det, at han skal konkurrere med spillere som Pedri og Gavi, som Xavi har mere tillid til. Derfor har træneren anbefalet ham at finde en klub, hvor han kan få spilletid.

Andreas Christensen er på vej til Barcelona, og Ronald Araujo har skrevet under på en forlængelse, hvorfor Samuel Umtiti er overflødig. Derfor er han blevet bedt om at finde sig en ny klub.

LÆS OGSÅ: Napoli vil have denne spiller i bytte for Koulibaly

Dertil har Xavi ikke just mangel på offensive spillere, hvilket har fået konsekvenser for Martin Braithwaite. Danskeren skulle dog være på radaren i flere klubber i Premier League, hvorfor et sommerskifte kan blive en realitet.