FC Barcelona er ude af Europa League, efter at have tabt 2-1 til Manchester United på Old Trafford torsdag aften.

Det var FC Barcelona, der kom bedst fra start torsdag aften, da de ved pausen var foran med 1-0.

I anden halvleg blev kampen dog vendt på hovedet. Ikke nok med, at Manchester United begyndte at kontrollere spillet, så fik de også vendt op og ned på resultatet.

Efter kampen udtalte Xavi, at han var skuffet over, at de var blevet slået ud af Europa League. Han lagde dog ikke skjul på, at det var på grund af egne fejl, at det skete.

“Vi manglede ro i anden halvleg, og vi skulle have udvist mere tålmodighed. Vi tabte kampen på grund af de små detaljer. Uniteds to mål kom efter, at vi forærede bolden væk,” sagde Xavi ifølge UEFA.

Han slog fast, at han mente, at de spillede en god kamp, selvom det endte med, at de blev slået ud af den europæiske turnering.

“Jeg synes overordnet, at vi spillede en god kamp. Vi gav alt, vi havde, imod et stærkt hold, men det er en skam, at vi endte med at tabe,” lød det fra ham.

Da de to hold tørnede sammen torsdag aften, var stillingen 2-2. Efter kampen var den samlede stilling 4-3 til Manchester United, hvilket sikrede dem yderligere avancement.