Xavi ønsker at styrke den offensive del af Barcelona-truppen, og blandt kandidaterne finder man Kingsley Coman.

For nylig blev Xavi udnævnt som afløser for Ronald Koeman og ny træner i FC Barcelona. Siden da har han og klubben været kædet sammen med flere forskellige spillere.

LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp vil hente La Liga-angriber

Nu er der forlydender om, at Xavi viser interesse for den unge Kingsley Coman, der til dagligt tørner ud for Bayern München i Bundesligaen.

Den catalanske avis SPORT skriver, at den 25-årige Kingsley Coman er blandt kandidaterne til at være Xavis første indkøb som træner i Barcelona.

På trods af, at Coman ikke har fået specielt meget spilletid i denne sæson, kan det blive vanskeligt for Barcelona at hente Kingsley Coman.

I denne sæson har han været ramt af en skade i sin ene læg, ligesom han fik diagnosticeret et hjerteproblem i september. Derfor er han blevet holdt meget ude af banen i denne sæson.

I alt har han kun været på banen i 11 kampe i denne sæson, og han er kun startet inde i to af kampene. Grundet den lave mængde spilletid, er der forlydender om, at han ønsker at forlade Bayern München.

Selvom det skulle være tilfældet, at Coman selv har et ønske om at forlade den tyske klub, bliver det ikke nemt for Barcelona at hente ham, da de begrænses af den økonomiske situation i klubben.

Ifølge Transfermarkt er den franske angriber nemlig værdisat til 55 millioner euro, men potentielt er det muligt at handle med Bayern München, da han til sommer vil træde ind i det sidste år af sin kontrakt.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hente Premier League-winger retur til Barcelona

Kingsley Coman er en af de mest eftertragtede angribere i sin generation. Derfor er det næppe Xavi og Barcelona, der er de eneste, der viser interesse for den 25-årige franske angriber.