FC Barcelona har svært ved at købe nye spillere, og har derfor valgt at fokusere på spillere, der kan hentes på en fri transfer til sommer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien i FC Barcelona ikke er god. Derfor vil de have svært ved at hente nye spillere til klubben til sommer.

Som følge af dette, har de valgt at holde fokus på de spillere, de har mulighed for at hente til klubben på en fri transfer.

Det har betydet, at den catalanske klub er blevet sat i forbindelse med en lang række spillere i løbet af de seneste måneder.

Nu melder det spanske medie Fichajes, at Xavi og co. er klar til at hente den franske Marcus Thuram til sommer, hvor hans kontrakt med tyske Borussia Mönchengladbach udløber.

Den catalanske klub ser ham som en ideel mulighed for at styrke deres angriber forud for 2023/24-sæsonen.