Los Blancos-træneren går ind til kampen mod Barcelona, som en mand under pres. Han frygter dog ikke, at han kan miste sit job. Han insisterer sågar på, at han intet pres kan mærke, mens han velkommer Sergio Ramos tilbage.

Real Madrid har lidt to hjemmebanenederlag i træk mod Cadiz og Shakhtar Donetsk, og hvis de lider endnu et nederlag i hænderne af Barcelona, vil Zinedine Zidane være under et enormt pres, hvor hans job potentielt kunne være i fare.

Real Madrid modtog en mavepuster

Især kampen mod Shakhtar var en mavepuster, hvor de kom bagud 0-3 i første halvleg. Det er selvom, at Shakhtar manglede ti spillere, der var ude med coronavirus.

Det er første gang i femten år, de lukker tre mål ind i første halvleg.

Real Madrid var uden Sergio Ramos grundet en skade, men man forventer, at når at blive klar til El Clásico. Zinedine Zidane tager dog ingen chancer, og han vil kun sende ham i spil, hvis han er helt klar.

Zidane har blot tabt to ud ni kampe mod Barcelona, mens han har været træner i Real Madrid, og hans mandskab har ikke lukket mål ind i de seneste to kampe.

Zidanes afløser

Der bliver dog rejst tvivl om, hvorvidt Zidane er den rette mand til jobbet. Real Madrid har blot skrabet tre sejre sammen siden 16. juli. Det har medført, at der nu florerer rygter om, at Mauricio Pochettino kunne være en potentiel afløser for Zidane.

Zidane selv mærker dog intet pres. Han siger sågar, at han modtager støtte fra alle i klubben.

“Jeg kan mærke, at de er støttende. Jeg har vundet mange ting med dette hold. Jeg vil være med disse spillere til min død. Det er dem, der løber og kæmper.”

Han tilføjer hertil:

“De er støttende, ja. Det vigtige er, at vi får ændret vores mindset. Vi har nogle kommende kampe, hvor vi kan få vendt skuden. Det er noget af det, der gør fodbold så smukt. Hvis man er inde i en dårlig periode, må man finde sin karakter og kvalitet frem.”

Zinedine Zidane lægger dog ikke skjul på, at det hele skal forbedres. Han påtager sig også ansvaret, da man som træner modtager meget kritik. Han siger slutteligt, at det hans motivationsfaktor, og nu skal de blot se fremad.