Toni Kroos kan være fortid i Real Madrid til sommer. Zinedine Zidane vil ikke afvise muligheden for et exit til tyskeren. 

Toni Kroos er flere gange blevet nævnt som en af de profiler i Real Madrid, der muligvis kan være fortid i klubben, når transfervinduet åbner til sommer. Så sent som i fredags skrev den 29-årige midtbanespiller dog på Twitter, at der er tale om ”falsk information”, når folk skriver, at han har tænkt sig at forlade klubben til sommer, som også Goal kan berette. 

Kroos har spillet i Real Madrid siden 2014 og har blandt andet vundet tre Champions League-titler med klubben. Flere midtbanespillere som Paul Pogba, Christian Eriksen og Eden Hazard rygtes dog til Real Madrid – hvis en eller flere af dem bliver købt, kunne Kroos måske være en af dem, der skal væk. 

På et pressemøde forud for mandagens kamp imod Leganes, ville træner Zinedine Zidane dog hverken be- eller afkræfte noget, hvad angår tyskerens fremtid. 

”Toni er en nøglespiller. Han har været i Madrid i fem år og opnået fantastiske ting. Han er en fantastisk spiller, der bringer ro på banen. Jeg altid været glad for han. Alle folk taler om Toni og andre spillere og hvorvidt jeg vil have dem på holdet eller ej. Alle spillere er vigtige og dygtige. Der vil ske forandringer, men ikke lige nu – men når sæsonen er slut,” pointerer franskmanden.

Gareth Bale er en anden Real Madrid-profil, hvis fremtid i klubben, der bliver sat spørgsmålstegn til. Men heller ikke waliserens situation i klubben ville Zidane gå så konkret ind i på pressemødet. Men der bliver brug for ham i sæsonens sidste kampe, understregede han. 


”Vi har syv kampe tilbage. Der kommer til at ske forandringer, men Gareth er en del af holdet.”