FC Barcelona havde muligheden for at sige farvel til det unge talent i januar. Det valgte de ikke at gøre.

I januars transfervindue modtog FC Barcelona et bud på 74 mio. kr. for den 20-årige Ez Abde.

LÆS OGSÅ: Nu indrømmer han: ‘Jeg ville elske at vende tilbage til Barcelona’

Den catalanske storklub besluttede at afvise buddet på den unge winger, da de vil beholde ham resten af sæsonen. Det skriver ESPN.

Ez Abde har sat fart på sin karriere i denne sæson, efter han i sommer blev hentet til Barcelona fra Hercules for 14,8 mio. kr.

Planen var, at han skulle tilknyttes Barcelona B, men grundet skader i massevis, blev han uofficielt forfremmet til førsteholdet. Og siden da har han været en del af truppen.

I denne sæson er det blevet til 12 optrædener på tværs af alle turneringer for Ez Abde. Det er ligeledes lykkedes ham at bidrage med et enkelt mål.

Det er dog svært at forestill sig, at han får flere minutter på banen for førsteholdet, efter ankomsten af Adama Traore, Ferran Torres og Pierre-Emerick Aubmeyang i januar.

LÆS OGSÅ: Barcelona-direktør slår fast: Messi kunne være blevet

Derimod forventes det, at han igen vil komme i aktion for B-holdet. På trods af dette, var Barcelona altså ikke klar til at sige farvel til ham i januars transfervindue.