Der er flere spørgsmål end svar i Barcelona. Det lader dog til, at Ronald Koeman, sammen med den midlertidige ledelse, er begyndt at indstille sig på, at der skal ske en revolution.

LÆS OGSÅ: Koeman om Piqué-sviner: “Jeg kan godt lide det”

Han vil dog skulle afstemme dette med den nye klubpræsident, der bliver valgt den 7. marts. Det er planen, at man vil afskibe flere spillere, mener Sport, som følger klubben tæt.

Martin Braithwaite bliver ikke nævnt i sammenhængen, men det ser såmænd ud til, at alle – naturligvis pånær Lionel Messi – kan ende med at blive fjernet fra truppen og sendt videre.

De skull have ønsket at skifte ud allerede inden denne sæson, men spillernes lønninger medførte, at man “blot” fik solgt profiler som Vidal, Luis Suárez og Ivan Rakitic.

Det bliver dog spændende at se, hvem Barcelona har planer om at hente som erstatninger for dem, der bliver sendt afsted. De har ikke mange penge at gøre godt med, da de har været hårdt ramt af corona-pandemiens restriktioner i Spanien.

LÆS OGSÅ: For første gang i historien: Cristiano Ronaldo sætter ny vild rekord

Det hele skulle dog være med til at beholde Messi i klubben, da det bliver grundlaget for, at man bliver et storhold i Europa igen. Det skal også være Messi, der skal stå i spidsen for projektet, når mini-revolutionen har gjort sin gang i truppen.