FC Barcelona er meget interesserede i at hente Robert Lewandowski, og de er villige til at lade Sergino Dest indgå i en byttehandel.

FC Barcelona ønsker at hente en ny angriber til sommer. I denne forbindelse skulle de have rettet fokus mod Robert Lewandowski.

Tidligere har det været Erling Haaland, der var deres primære transfermål. Det har dog vist sig, at hans økonomiske krav er for høje til Barcelona, hvorfor de har besluttet at skifte fokus.

Det ser også ud til, at det bliver lettere at bringe ham til Camp Nou. Først og fremmest er det økonomiske aspekt mere medgørligt, men den polske angriber skulle også have udtryk, at han ønsker at skifte til Barcelona.

For at gøre det lettere at hente polakken, er Barcelona ifølge SPORT klar til at sende Sergino Dest til Bayern München. Den tyske klub har nemlig givet udtryk for, at de er interesseret i at bringe ham til München.

Han har dog en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025. Det betyder, at Barcelona er afhængige af, at Dest selv er interesseret i et skifte til den tyske storklub. Modsætter han sig et skifte, kan det besværliggøre handlen.

Det tyder dog på, at Barcelona arbejder meget seriøst på at hente Lewandowski til klubben til sommer. Det vidner også om, at Haaland for alvor er blevet lagt i glemmebogen i den catalanske klub.