For få dage siden lækkede den spanske avis El Mundo detaljer om, hvad Barcelona betaler Lionel Messi om året. Inklusive bonusser og diverse andre betalinger ender den samlede løn på lidt over en milliarder kroner om året.

LÆS OGSÅ: Solskjær gør status: Sådan har hans tid som Manchester United-træner været

I sin klumme for Betfair har Barcelona-legenden Rivaldo reageret på, hvorfor det netop er nu, at detaljerne om Messis økonomiske aftaler med klubben bliver lækket.

I sin klumme peger han nemlig på, at der nok ligger noget bag, at den spanske avis fik adgang til disse oplysninger om Messi. Han understreger, at det selvfølgelig ikke har været med en positiv bagtanke, at disse oplysninger er blevet lækket.

“Der er nogen, der har besluttet sig for at lække disse informationer, og de har tydeligt haft en dårlig agenda med det, hvor man forsøger at adskille klubben endnu mere i en turbulent tid,” skriver Rivaldo.

Endvidere skriver han, at Barcelona bør gøre alt, hvad de kan, for at få Messi til at fortsætte i klubben efter denne sæson. Her udløber hans kontrakt ellers, hvorfor han frit kan skifte væk til en anden klub, såfremt han skulle ønske dette.

“Det kunne være at få en klausul ind i aftalen, som handler om, at han skal have et job i klubben, når han er færdig med sin karriere som spiller. Det kan måske få ham til at overveje en ny kontrakt,” lyder det også fra brasilianeren.

LÆS OGSÅ: Dårlige nyheder for Tottenham: Profil har sagt ja til Real Madrid

Rivaldo havde selv stor succes som spiller for Barcelona, hvor han spillede mellem 1997 og 2002. I denne periode blev det til to spanske mesterskaber.