FC Barcelonas jagt på Robert Lewandowski er ingen hemmelighed, men den catalanske klub har lidt et hårdt salg i denne forbindelse.

Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, har slået fast, at Robert Lewandowski ikke forlader den tyske klub denne sommer.

Den 33-årige polak har været rygtet væk fra Bayern München denne sommer. Han er blevet sat i forbindelse med flere klubber, men især med Barcelona.

Det ser dog ikke ud til, at han bliver Barcelona-spiller denne sommer. Ifølge Salihamidzic har den tyske klub nemlig ikke planer om at sælge ham denne sommer, selvom han ikke vil forlænge sit ophold.

Ifølge Metro blev klubbens sportsdirektør spurgt om Lewandowskis fremtid af Sky Germany. Her blev han blandt andet spurgt om de ville overveje et stort bud på ham, hvortil han svarede: “Nej.”

Derudover bekræftede han også, at de har planer om at holde på ham, indtil hans kontrakt udløber til næste sommer: “Ja, han har en kontrakt indtil 2023.”

På trods af, at Barcelona siges at være meget interesserede i at hente Lewandowski, ser det ikke ud til, at de får mulighed for at hente ham til sommer.

Skal den spanske storklub gøre sig forhåbninger om at hente den polske angriber, bliver det næppe før 2023, da Bayern ikke har interesse i at slippe ham før da.