FC Barcelona leder efter en langsigtet afløser for tyske Marc-Andre ter Stegen, og har i denne forbindelse et godt øje til portugisiske Luis Maximiano

FC Barcelona er opmærksomme på, at der kommer en dag, hvor de ikke længere kan sætte deres lid til Marc-Andre ter Stegen mellem stolperne.

LÆS OGSÅ: Klopp er ivrig efter Barca-spiller: Vil hente ham til sommer

Derfor leder de aktivt efter en yngre keeper, der kan fungere som en langsigtet afløser for den tyske målmand. Ifølge Mundo Deportivo har de i denne forbindelse et ønske om at hente Granada-keeper Luis Maximiano.

Angiveligt har den 22-årige målmand været på radaren på Camp Nou i lang tid. Klubben har akkumuleret en længere række spejderrapporter om ham i løbet af de seneste par år, hvilket vidner om, at de har haft ham i kikkerten i længe.

Der er meget, der ser ud til, at Neto forlader Barcelona permanent, mens Inaki Pena ser ud til at blive lejet ud næste år. Derfor er der brug for at hente en keeper ind, som kan fungere som back-up for Ter Stegen.

Derudover har der også været rygter om, at den tyske målmand kan ende med at forlade Barcelona. Han har blandt andet været sat i forbindelse med Bayern München, der er interesseret i at hente ham ind som afløser for Manuel Neuer.

LÆS OGSÅ: Til stor fortrydelse: Klubdirektør takkede nej til Haaland for 15 millioner

I alt har Maximiano været mellem stolperne for Granada i fem kampe i La Liga i denne sæson. I de fem kampe har han holdt buret rent i to kampe, mens han i alt har lukket seks mål ind.