Barcelona forventer, at Ousmane Dembélé forlade klubben til sommer. Derfor arbejder de på at hente en afløser.

Der er en klar formodning om, at Ousmane Dembélé forlader Barcelona i sommerens transfervindue. Ifølge SPORT har den catalanske klub dog allerede udset sig en afløser i form af Leeds’ Raphinha.

Den spanske avis skriver også, at Barcelona allerede har afgivet et bud på 35 mio. euro (260 mio. kr.), og at forhandlingerne mellem de to klubber er i gang.

Ikke nok med det, så skulle klubben også være nået til enighed med Raphinha om de personlige vilkår. SPORT skriver, at der skulle være tale om en femårig kontrakt til den 25-årige brasilianer.

I de seneste uger har der været flere meldinger om, at Barcelona har skruet op for interessen i Raphinha. Handlen skulle især være af interesse, da hans agent, Deco, arbejder som talentspejder for Barcelona i Sydamerika.

Der er dog en forventning om, at fløjspillerens pris vil blive reduceret, såfremt Leeds ender med at rykke ned i Championship. På nuværende tidspunkt er de blot syv point fra at ryge under nedrykningsstregen.

Ifølge Fabrizio Romano har den brasilianske profil en frikøbsklausul i sin kontrakt, der vil blive aktiveret, såfremt Leeds rykker ned fra Premier League. Efter sigende lyder den på 25 mio. euro (185 mio. kr.).