FC Barcelona har et rigtig godt øje til ham, og er villig til at betale op mod 300 millioner kroner for ham.

I de seneste uger har FC Barcelona været kædet sammen med en lang række spillere. Den catalanske storklub ønsker nemlig at styrke truppen næste år.

LÆS OGSÅ: United vil hente Bellingham og Barca-stjerne

Det kan dog vise sig at blive vanskeligt, da klubbens økonomi fortsat er hæmmet. Derfor er deres muligheder for at foretage indkøb meget begrænsede.

Særligt en ny midtbanespiller skulle være i fokus for Barcelona, hvilket skyldes, at Sergio Busquets forventes at forlade klubben.

I denne forbindelse er de blandt andet blevet kædet sammen med Martin Zubimendi og Ruben Neves, men det kan blive omkostningstungt at hente dem.

I stedet har de rettet blikket mod den marokkanske Sofyan Amrabat, som kan hentes for 40 millioner euro, som Barcelona skulle være klar til at betale.

LÆS OGSÅ: Afviser: Klub er ikke med i kampen om Ronaldo

Ifølge den spanske journalist Toni Juanmarti blev Barcelona overbevist om hans kvalitet ved slutrunden i Qatar, og ønsker derfor at hente ham til sommer.