Efter Barcelonas opgør mod Valencia søndag eftermiddag, delte Sergio Busquets ud af de rosende ord til Aubameyang.

Barcelona-anfører Sergio Busquets er meget begejstret over, at den catalanske klub har hentet Pierre-Emerick Aubameyang.

LÆS OGSÅ: De Jong indrømmer: Jeg havde forventet mere

Det lagde han ikke skjul på, da han roste ham for den flotte præstation mod Valencia, hvor han scorede tre mål.

Den tidligere Arsenal-spiller leverede på højt plan, og bidrog med intet mindre end tre mål, da de vandt 4-1 på Mestalla.

Det sidste af de tre mål, der blev tilskrevet Aubameyang, blev oprindeligt tilskrevet Pedri. Søndag aften blev det dog besluttet at give målet til Aubameyang i stedet.

Barcelonas sejr over Valencia var en vigtig én af slagsen, da den løftede dem op på Champions League-pladserne i La Liga.

Efter kampen roste Segio Busquets den nyankomne angriber, som han går så langt at kalde en gave.

“Han arbejder rigtig godt. Han kom hertil med behov for minutter, men han får dem nu,” sagde Busquets til Movistar+.

“Jeg håber, han hjælper os sådan her, da han er en fantastisk spiller, og at have fået ham i truppen på en fri transfer er en gave.”

LÆS OGSÅ: Manchester United har truffet beslutning om Cristiano Ronaldos fremtid

Aubameyang blev hentet til Barcelona i januar på en fri transfer, efter hans kontrakt med Arsenal blev ophævet.