Christian Eriksen er på vej tilbage. Det gør hans agent, Martin Schoots, klart.

I lang tid har der været spekulationer om, hvad Christian Eriksens fremtid vil byde på. Nu tyder det på, at den danske landsholdsstjerne er klart til et snarligt comeback.

LÆS OGSÅ: Luke Shaw langer ud efter holdkammerater

Ifølge hans agent, Martin Schoots, går det nemlig rigtig godt med hans genoptræning. Faktisk går det så godt, at det forventes, at han inden længe kan træne med et hold.

“Det går rigtig godt med Christian. Han har været igennem alle undersøgelser lige før jul, og resultaterne var så gode, at vi regner med, han er klar til at træne med et hold senere i januar,” fortæller agenten til Daily Mail.

Inden Christian Eriksen igen kan træne med et hold, skal han dog først finde en ny klub. Den 29-årige dansker har nemlig fået ophævet sin kontrakt med italienske Inter.

Det betyder også, at han ikke længere er på kontrakt med Milano-klubben. Derfor kan i dette transfervindue frit skifte til en anden klub. Og som følge af dette, har der været et utal af rygter om potentielle destinationer for danskeren.

Hverken Eriksen selv eller hans agent har dog meldt noget ud i denne sammenhæng. Derfor vides det endnu ikke, hvor han beslutter sig for at rejse hen. I de seneste uger har der dog særligt været tale om et skifte til enten Ajax eller Premier League.

I og med, at han oplever stor fremgang i forbindelse med sin genoptræning, tyder meget på, at Eriksen finder sig en ny klub i denne måned.

LÆS OGSÅ: Eriksen vil ikke til Superligaen: Disse ligaer er en mulighed

Tidligere har der også været forlydender om, at han vil vende tilbage til OB. Ifølge hollandske De Telegraaf mener Christian Eriksen, at det er for tidligt at vende hjem til dansk fodbold. Derfor er der kun en meget lille chance for, at dette kommer til at ske.