Det er noget, vi alle har ventet på. Det er nemlig blevet bekræftet, at man i løbet af natten har formået at nå til enighed om en ny aftale af genåbningen af Danmark. Det er her blevet besluttet, at man igen kan byde adskillige fans velkommen på danske stadions den 21. april.

LÆS OGSÅ: Tidl. PL-profil: Manchester United skal gøre alt for at hente City-stjerne

Partierne er nemlig blevet enige om, at man vil genindføre ordningen, som man tog i brug sidste år. Det bliver dog denne gang en “tilpasset Superligaordning” man sætter i værks, hvilket betyder, at antallet af fans, man må byde velkommen på stadion, vil afhænge af, hvor mange sektioner, man har.

Det er blevet besluttet, at der højst må sidde 500 personer, som har en meters afstand til hinanden, i hver sektion. Der vil ligeledes være krav om at kunne fremvise coronapas samt registrering af samtlige tilskuere, hvilket bidrager til smitteopsporingen.

Det er såmænd også meget god timing for Superligaen, da man går en midtugerunde i møde, hvor der bliver spillet seks kampe.

LÆS OGSÅ: United har udset sig den perfekte erstatning for Nemanja Matic

Det fremgår af aftaleteksten fra nattens aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.