Der har været mange spekulationer om, at Juventus har planer om at skille sig af med den argentinske Paulo Dybala til sommer. Efter sigende er han dog ikke enig, da han nægter at lade sig sælge i det kommende transfervindue. Det skriver Football Italia, der også skriver, at hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2022.

LÆS OGSÅ: Skulle være Ramos’ afløser: United snupper forsvarsstjerne for næsen af Real Madrid

Det er som følge af hans snarlige kontraktudløb, at Torino-klubben skulle ønske at skille sig af med ham. Skulle det vise sig, at det ender med et salg, bliver det næppe svært for den argentinske angriber at finde en ny klub. Tværtimod vil der sandsynligvis være mange bejlere, der er klar til at tage imod ham. Han ønsker dog selv at blive – og at forlænge sin kontrakt.

Til italienske La Gazzetta dello Sport fortæller vicepræsident Pavel Nedved, at de overvejer samtlige muligheder forud for det kommende transfervindue. Derfor vil han hverken be- eller afkræfte, hvorvidt de har i sinde at sælge Dybala. Det samme er gældende i forhold til, hvorvidt de vil beholde ham. Derfor er alle muligheder fortsat åbne.

Paulo Dybala har tidligere afvist at forlade Juventus. Det gjorde han for første gang i 2019, hvor han blev tilbudt at bytte plads med belgiske Romelu Lukaku. Dette tilbud besluttede han dog at takke nej til, da han ikke kunne se en fremtid på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Ronaldo stiller krav til Juventus, hvis ikke han skal forlade klubben

Flere klubber har vist interesse i Dybala, men ifølge Football Itailia holder Chelsea og Tottenham et særligt tæt øje med argentineren. Står det til Dybala selv, bliver det dog ikke til at skifte til Premier League.