Barcelona-præsident Joan Laporta har bekræftet, at den catalanske klub kommer til at byde velkommen til flere nye spillere. Han forventer, at flere nye spillere kan blive budt velkommen i næste uge.

LÆS OGSÅ: Barcelona har udset La Liga-profil som alternativ for Matthijs de Ligt

Det er tydeligt at se, at det er spillere, der kan fås på fri transfer, der er i fokus, da økonomien ikke tillader andet. De har allerede præsenteret Sergio Agüero og Eric García, som begge er kommet kvit og frit fra Manchester City.

Georginio Wijnaldum og Memphis Depay forventes også at ankomme til Barcelona, og begge disse spillere kan også hentes på en fri transfer. Derfor kan det ikke udelukkes, at det vil være én af dem, der bliver præsenteret i de kommende dage.

“Der vil være flere præsentationer af spillere. Vi arbejder på det,” lød det fra Joan Laporta på pressemødet for Eric Garcías ankomst til klubben.

“Vi arbejder på at tiltrække spillere, der forbedrer førsteholdet. Vi er nødt til at afbalancere truppen. Du vil se, hvad vi arbejder på. Næste uge kommer der flere nyheder,” sagde han også.

Derudover siges det også, at Barcelona har indgået en ny aftale med Lionel Messi, der strækker sig over to år.

LÆS OGSÅ: Laporta afslører: Inden for denne periode besluttes Koemans fremtid

Ikke nok med det, så har Joan Laporta også gjort det klart, at han vil træffe en beslutning om Ronald Koemans fremtid inden for de kommende 10 dage. Derfor sker der bestemt mange ting i den catalanske klub for tid.