Ronald Koeman stod igen i spidsen for en skuffende Barcelona-indsats, hvor det også endte med et rødt kort til ham selv

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke går FC Barcelonas vej for tiden. Det catalanske mandskab kæmper for at levere resultater, og det blev også en realitet torsdag aften.

LÆS OGSÅ: Manchester City vil konkurrere med Barcelona om Atalanta-profil

Her tørnede de sammen med Cadiz, der er nuværende 14. plads i La Liga. Til trods for afstanden i tabellen, endte det resultatet uafgjort, og Barcelona-mandskabet måtte forlade banen med et resultat på 0-0.

Cirka 20 minutter inde i anden halvleg fik Frenkie De Jong et rødt kort. I sidste minut af kampen fik Ronald Koeman også vist det røde kort. Det skete, efter at han brokkede sig over, at Sergio Busquets fik et gult kort i den sidste del af kampen.

Efter kampen lagde Ronald Koeman ikke skjul på, at han ikke var tilfreds. Samtidig gjorde han det også klart, at han mener, at det er alt for let at få et rødt kort i spansk fodbold.

“Jeg blev vist ud for at sige til dommeren, at der var to bolde på banen, og at kampen var nødt til at blive stoppet. I det her land viser de dig ud for ingenting! Jeg spurgte hvorfor, og dommeren sagde, at det var min attitude. Men vi må hellere lade det ligge,” sagde Koeman til Barcelona TV.

LÆS OGSÅ: Avis: Han er favorit til at afløse Koeman

Efter opgøret mod Cadiz torsdag aften er Barcelona nu at finde på en syvendeplads i La Liga med ni point efter fem kampe. De spiller næste opgør på søndag, hvor de skal forsøge at tage en sejr på hjemmebane mod Levante.