Både Liverpool og Manchester United har udtrykt en interesse i at hente den unge Barcelona-spiller Gavi

Der er stor interesse for den unge Gavi. Ifølge Daily Star er han på radaren i både Liverpool og Manchester United, mens der også er forlydender om interesse fra Paris Saint-Germain.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub viser interesse for uønsket Barca-spiller

Den blot 17-årige spiller, hvis fulde navn er Pablo Martin Paez Gavira, er en af de seneste spillere, der har taget skridtet fra La Masia til Barcelonas førstehold.

Han fik sin debut for klubbens førstehold i slutningen af august, hvor han blev skiftet ind i 2-1-sejren mod Getafe. Hans indskiftning gjorde ham til den næstyngste spiller i klubben til at få sin førsteholdsdebut. Den yngste spiller til at få debut er Ansu Fati.

Hans præstationer overbeviste Barca-træner Ronald Koeman om at give ham flere minutter på banen, og han fik endda mulighed for at starte på banen, da Barcelona tabte 2-0 til rivalerne fra Atletico Madrid.

Det er dog ikke blot Ronald Koeman, der er blevet imponeret af Gavi. Det er der flere andre klubber, der også er. Ifølge Daily Star og El Nacional har hans præstationer ført til interesse fra storklubber som Liverpool og Manchester United.

Der er angiveligt blevet indskrevet en frikøbsklausul på 50 millioner euro i hans kontrakt, hvilket er svarende til 372 millioner kroner. Han er dog fortsat under en ungdomskontrakt, da han ikke bliver 18 år før august næste år.

Ifølge El Nacional er Premier League-duoen villige til at betale den påkrævede sum i hans frikøbsklausul for den talentfulde playmaker. De kan dog ende med at få konkurrence fra PSG, som også siges at have stor interesse for den unge Gavi.

LÆS OGSÅ: Trods økonomisk kaos: Her er Barcelonas budget til vinterens transfervindue

Barcelona er dog ikke interesseret i at sælge Gavi, og arbejder allerede på at få ham til at skrive under på en kontraktforlængelse. Formår de ikke det, kan det bane vejen for United, Liverpool eller PSG.